Brug af Tjeklister

Kort beskrivelse: Tjeklister er en simpel måde at samle de vigtigste elementer, som tilsammen udgør en egentlig arbejdsopgave. Også i forhold til arbejdsmiljø. Tjeklisten er et fysisk eller digitalt afkrydsningsskema, som guider medarbejder eller leder igennem konkrete spørgsmål, som kan være enten overvejelser, undersøgelser eller praktiske foranstaltninger.

Proces:  En arbejdsmiljø-tjekliste tager udgangspunkt i de sundheds- og sikkerheds-udfordringer, der er ved en arbejdsopgave, indretningen af en byggeplads, dagsorden på et sikkerhedsmøde eller andet. Tjeklisten kan udarbejdes og justeres efter behov og med respekt for regler og lovgivning. Det er også muligt at hente forskellige tjeklister hos Arbejdstilsynet eller i Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlægs vejledninger.

Erfaringer: Adskillige både små og store virksomheder i byggefagene bruger tjeklister til alt fra vinterforanstaltninger til oprydning. Flere virksomheder har lavet en tjekliste for tagarbejde, som også omfatter risiko for gennemstyrtning, og som knytter sig til udarbejdelsen af den lovpligtige skriftlige risikovurdering.

Effekt: Sikrer systematik i forhold til at komme hele vejen rundt om sikkerheds- og arbejdsmiljø-aspekterne.

 

Fakta

Temaer: Kommunikation, ledelse, planlægning

Anvendelse: Byggeplads og virksomhed

Links til diverse tjeklister fra BFA Bygge & Anlæg: