”De næste 14 dage”

Kort beskrivelse: Metoden er en kampagne-model, hvor man fokuserer på et eller to arbejdsmiljø-temaer eller fysiske områder. Alle er orienteret om, hvad der skal sættes ind overfor, og ledelsen følger op på alle de henvendelser, som kommer fra medarbejderne.

Proces:  Det starter med, at man identificerer det eller de områder, som virksomheden og medarbejderne ønsker at sætte spot på. Herefter informeres alle om, at der vil være en særlig arbejdsmiljøindsats de næste 14 dage, hvor der sættes ind overfor de arbejdsmiljøudfordringer, der måtte være – og intet problem er for småt til at blive taget alvorligt. Og alle tager ansvar. Emner kan fx være: Adgangsveje, tidsplaner, fællesområder, oprydning, støj – eller hvad der nu giver mening. Vigtigt er det, at der handles hurtigt på de udfordringer, som afdækkes i kampagnen – så alle kan se, at det tages alvorligt.

Erfaringer: Brugt ifm. koordinatorprojekt i Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg (BFA BA), hvor der blev fokuseret på at udstyre arbejdsmiljøkoordinator (B) med en række konkrete værktøjer til at synliggøre og løfte udvalgte dele af arbejdsmiljøet på byggepladsen. (Bl.a. brugt ifm. Tidsplaner og fællesområder. Se mere ved at følge nedenstående link).

Effekt: Flytter arbejdsmiljøet hurtigt indenfor de valgte områder/temaer pga. fælles fokus. Er med til at skabe en samlende kultur omkring arbejdsmiljø, og desuden fremmer der viden og dialog om arbejdsmiljø.

Fakta

Temaer: Kampagne

Anvendelse: Byggeplads og virksomhed

Link til yderligere uddybning (s28):