Kort beskrivelse: Hazard Hunt er en fælles rundering (en udvidet mønsterrunde), hvor der sker en fysisk opmærkning af alle de steder, hvor der kan forekomme en sikkerhedsrisiko på byggepladsen. Ofte sker der samtidig en registrering og en dokumentation. Opmærkningen kan evt. ske, så det er muligt at danne sig et total-overblik over hele byggepladsen.
Proces: I hold sendes medarbejdere ud på byggepladsen for at finde – og diskutere – de forskellige potentielle sikkerhedsrisici, som de støder på. Herefter opmærkes stedet – eventuelt ved at binde en rød helium-ballon med snor fast til stedet. Herefter dokumenteres stedet og problemet. Ideen med de røde balloner er så, at deltagerne efterfølgende kan finde et udsigtspunkt med mulighed for at se ud over byggepladsen – og dermed danne sig et overblik over, hvor mange steder, der findes en sikkerhedsrisiko.
Erfaringer: En bygherre her med held brugt Hazard Hunt i forbindelse med arbejdsmiljødage – og brugt det som udgangspunkt for efterfølgende dialog om arbejdsmiljø og mulighederne for at begrænse steder med risiko.
Effekt: Giver et godt visuelt overblik over de forskellige steder på byggepladsen, hvor der kan forekomme risiko – og et efterfølgende godt udgangspunkt for debat om arbejdsmiljø. Gør det samtidig nemmere at handle på risiko, næste gang man ser et tilsvarende problem.