Kort beskrivelse: Skriftlige risikovurderinger er lovpligtige til vurdering og planlægning af særlig farligt arbejde. Den skriftlige risikovurdering skal medvirke til, at risikoen for ulykker og nedslidning minimeres. Der findes en række skemaer, som kan anvendes til at vurdere sikkerhedsrisiko ved arbejde med fx kemi, og ved tagarbejde.
Proces: Blandt andre Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg og Arbejdstilsynet har udfærdiget forskellige skemaer, som kan anvendes til skriftlig risikovurdering. Generelt anvendes skemaerne før en praktisk opgave skal udføres, og skemaerne kan dermed give struktureret mulighed for forberede sig på de risici, som kan være forbundet med opgaven. Samtidig giver skemaerne mulighed for at overføre erfaringer og tillige gøre risikovurdering til en naturlig del af arbejdet.
Erfaringer: Bruges bredt af virksomheder i byggeriet.
Effekt: Medarbejderne oplever en systematisk og praktisk tilgang til risikovurdering, som giver mening i forhold til den praktiske del af arbejdsopgaven.