Toolbox-møder

Kort beskrivelse: Toolbox-møder er regelmæssige fx daglige små møder mellem leder og medarbejdere på en byggeplads.  Møderne er som regel kortvarige, og de handler om igangværende og kommende arbejdsopgaver – med fokus på, at arbejdsopgaverne udføres sikkert for de ansatte selv og uden gene for andre mennesker omkring dem.

Proces:  Der findes en række værktøjer, som er udviklet med henblik på at understøtte toolbox-møder. Værktøjerne kan bruges til at skærpe mødedeltagernes – og specielt lederens – opmærksomhed på blandt andet arbejdsmiljøplanlægning, målrettet kommunikation, kropssprog, forebyggelse og konflikthåndtering. Med en aktiv brug af værktøjssamlingen vil man kunne skabe større sikkerhedsfokus – samtidig med at kommunikationen har relevans for de praktiske opgaver på byggepladsen. NFA, Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø har samlet værktøjerne i en overskuelig oversigt.

Erfaringer: Bruges bredt af virksomheder i byggeriet.

Effekt: Medarbejderne oplever at arbejdsmiljø tages alvorligt, og at der er fokus på det. Der er færre risici, konflikter og forstyrrelser i forbindelse med arbejdsopgaverne.

Fakta

Temaer: Kommunikation, adfærd

Anvendelse: Byggeplads og virksomhed

Link til yderligere uddybning: